eller skulle jeg mere skrive rødder som over skrift. Ja måske, for det handler om rødder, men det er også et rod.
Jeg har et voksende problem eller problemer der vokser i min have. Ja og de griber om sig, så uanset om jeg bryder mig om det, så skal der gøres noget.
Men når det drejer sig om min have så har jeg meget svært ved at håndtere store forandringer - ja forandringer som kan være så radikale, som jeg kan se at dette her ender i.
Nåh, problemet er jo ikke bare opstået her på de sidste 14 dage, nej, den har været voksende de sidste mange år, men det er først blevet så tydeligt de sidste 4 til 5 år.
Måske kan du ane toppen
Kravler lidt længere ned af stammen, det er tværlægten på pergolaen du kan se
Du har sikkert allerede gættet dig til at vi nærmer os til problemområdet, der hvor roden er til problemerne .
Det er ikke stenen, som nærmest er blevet overtaget af træet, og det er heller ikke fliserne, som ligger i en radius af ca. 30 grader, jo de kan blive et problem hvis man snubler.
Men her er problemet - rødder, store tykke rødder, flere af dem, som uhæmmet gror, løfter fliserne og med stor sandsynlighed også gror ind under staldbygningen. Jamen hvorfor har de ikke gjort noget før, tja der kan være mange undskyldninger, men der skal noget maskineri til at gøre dette, og bag dette område ligger mødningen og de transportører der skal bruges til at få køernes koklatter ud. Så det har ikke været muligt før. Men nu er det jo ikke længere aktuelt, så vi skal have arbejdet på en løsning hen over sommeren. Vi skal have inddraget fagfolk som både kan save træerne ned, og hvordan vi får rodproblemet løst.
I de her dage har jeg haft hjælp af min far til at fjerne fliserne, da det var ved at være farligt at gå på dem.
Da fliserne er kommet væk, kan rodnettet fra træerne virkelig ses meget, og det er tydeligt at der er nogen som har udnyttet muligheden for at bo i tørvejr og fuldstændig uforstyrret. En eller anden form for gnaver enten mosegrisen eller musene.
Hulerne kan anes ved siden af rødderne og jeg kan med sikkerhed sige at det ikke kun har været en enkelt men der har været familier. Hvis det er mosegrise kan jeg godt forstå at jeg i perioder har haft problemer med dem i min have. Og hvis det er mus, ja så har staldkattene ikke gjort deres pligt eller ikke de Ugler vi ved der bor her på stedet. men de har jo ikke kunne komme i nærheden af dem - altså gnaverne.
Jeg kan med sikkerhed sige at det nok er et projekt der kommer til at fylde lidt her på bloggen. Og jeg er lidt spændt på hvordan østsiden af haven kommer til at blive, for der er ikke kun et træ, men nok 8 til 10 af dem som skal væk.
Så hele østsiden vil stå fuldstændig bar, og mit gamle værksted, som jeg nok ikke har vist så meget af, fordi det er skadet af stormen der var december 2013, skal også væk. Jeg/vi har bare ikke haft den fornødne overskud til at at gøre noget, fordi min bondemand i den december måned faldt ned, og det har taget tid, energi og man vælger de ting som er relevante og har betydning - så skidt med en skurvogn, som skal væk. Men det kommer den nu når der er mulighed for at løfte den over muren til mødningen.
Indtil vi har fået løst ovenstående, vil jeg fylde noget jord på, der hvor fliserne lå og smide et par poser med sommerblomster, så jorden ikke bare bliver fyldt med ukrudt.
Lidt godt skal der også være - så lidt nye forårsbebuder. som er på vej op. Jeg mener at det er Skilla, eller som naboen kalder dem Snepryd, men jeg er ikke sikker.
Lidt mere sol og de vil vise deres kønne ansigter.
En anden som også er godt på vej er Lærkespore.
God 2. påskedag ønsker vi jer alle sammen
Kh.
Jack og Kirsten